Arbejd på lungerne - GØR

Ballon-øvelse

Ballon-øvelse

Hvad er forskellen på raske og syge lunger?
Hvordan fungerer de? Og hvad betyder det, når man skal bruge mange kræfter på at komme af med brugt luft fra lungerne? 

Med ballon-øvelsen kan I se og måle forskellen på raske og syge lunger. 

Sådan gør I

I skal puste balloner op på forskellige måder:

  • uden sugerør
  • med et stort sugerør
  • med et lille sugerør

Dernæst skal I tømme ballonerne for luft gennem sugerørene.
Tag tid på, hvor lang tid det tager. 

Åben og print skemaet herunder.
Følg opgaverne og noter jeres resultater.

Tal om

  • Hvilken forskel var der på de tre måder at puste ballonen op?
  • Hvor stor var tidsforskellen på, hvor hurtigt ballonerne tømmes for luft? 
  • Hvad sker der med os mennesker, hvis vi er lang tid om at komme af med brugt luft? Hvad betyder det for kroppen? For aktiviteter i vores hverdag?

Rygestop

Rygestop

Er du ryger og gerne vil stoppe, kan du finde mange gode rygestop-programmer på nettet. Vi anbefaler bl.a. rygestop-programmet fra X-hale, der er målrettet unge. Det er tilrettelagt af Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse.

Du registrerer dig på xhale.dk

Sundhedsvaner på arbejdspladsen GØR

Sundhedsvaner på arbejdspladsen

Mange får ondt i ryg, nakke og skulder. Du kan forebygge smerter og skader ved at lave øvelser og skift mellem arbejdsopgaver.
For de, som alligevel får ondt, der går det bedst for dem, der holder sig aktive og går på arbejde i det omfang, det er muligt. Det kan kræve, at arbejdet organiseres anderledes og opgaverne justeres, så der er balance mellem kravene i jobbet, og hvad den enkelte kan klare.
 
I skal:
diskutere, hvilke risici der er i jeres arbejdsdag i forhold til skader i ryg, nakke og skulder.
lave en plan for fordeling af arbejdsopgaver
lave en plan for, hvordan man kan styrke sin ryg, nakke og skulder bedst muligt i løbet af arbejdsdagen.
 
Få inspiration fra Videnscenter fra arbejdsmiljø: Kvikguide om smerter
 
 
 

Dilemmaspil - arbejd på lungerne

Dilemmaspil

I løbet af jeres arbejdsdag kan I stå overfor forskellige dilemmaer, som I skal tage stilling til og kunne handle ud fra. 

Øv jer på det her, ved at spille dilemmaspillet herunder.

Sådan spilles spillet:

Fordel jer i grupper på 2-3 og uddel ét dilemmakort til hver gruppe.
Diskuter hvordan I tror, at I vil reagere i den beskrevne situation.
Afslutningsvis kan I genfortælle dilemmaet og jeres diskussion til de andre grupper.
Hent dilemmakortene herunder.

Lungepakker

Lungepakker

Lungeforeningen formidler besøg på virksomheder for at tjekke medarbejdernes lunger og rådgive om sunde lunger. Se mere herom på lunge.dk

Foreslå din skole- eller arbejdsleder, at I få besøg af en lungesygeplejerske, hvis du mener, at der er problemer med luftforureningen til skade for lungerne.

Motion skal være sjovt!

Motion skal være sjovt!

Du skal lave et træningsprogram, hvor du bruger leg som element! 
 
• Først skal du beslutte hvem din målgruppe er fx børn, ældre borgere, studiekammerater, kolleger. 
• Derefter skal du undersøge, om der er områder på din uddannelse eller arbejdsplads, der kan bruges til at lave øvelser fx trapper, farver i gulvet, stole mm.
• Prøv forløbet igennem inden du laver det for andre!
 
Find inspiration i videoen

Sugerørsøvelse-GØR

Sugerørsøvelse

Hvordan føles det at have syge lunger? Fx astma eller KOL?
Hvordan opleves det, når man har nedsat lungefunktion? Og hvad sker der, når du får mindre ilt ind i din krop?
 
Hvis du trækker vejret gennem et sugerør og holder dig for næsen, så svarer det til at have nedsat lungefunktion som hos et menneske med KOL eller astma.
Med nedsat lungefunktion er det sværere at være aktiv i sin hverdag, fordi kroppen får mindre ilt. Der er mindre energi til at være aktiv. 
 

Sådan gør I

Træk først vejret normalt 
Tag et sugerør i munden og hold dig for næsen, mens du trækker vejret.
Lav høje knæløft/sprællemænd, mens du fortsat trækker vejret gennem sugerøret og holder dig for næsen. 
 

Tal om:  

Hvordan var det at trække vejret gennem sugerøret?
Forestil dig altid at trække vejret på denne måde - hvordan vil det være at cykle til skole?
 
Hent øvelsen som pdf.

Nakke og skuldre på arbejde

Motion på arbejde

Nakke og skuldre

Hvis du har mange timer i den samme arbejdsstilling, er det en god idé at lave nogle små øvelser, der løsner de fastspændte led og muskler. Lav dem flere gange om dagen. Det tager kun få minutter, men de virker i lang tid.

Herunder finder du links til træningsprogrammer har fokus på nakke og skuldre og kan udføres dagligt, så dig og dine kolleger eller studiekammerater får styrket jeres nakke og skuldre og forebygger skader.

Ryggen på arbejde

Motion på arbejde

Ryggen på arbejde

Lav et kort træningsprogram, som har fokus på lænden, og som kan udføres dagligt, så dig og dine kolleger eller studiekammerater får styrket jeres ryg og forebygger skader. Her kan du finde øvelser til ryggen. Sørg for, at der er plads til at udføre øvelserne. Aftal det evt. med din arbejdsgiver og få dine arbejdskolleger med. Du kan også udføre øvelserne på skolen sammen med dine kammerater.

Find den øvelse, der bedst passer bedst til dig og din krop!