Sundhed og rejsning
Benhård fakta:
Der en stærk sammenhæng mellem en mands sundhedsniveau og hans evne til at få rejsning.
Jacob Søndergaard, coach for eliteidrætsudøvere og vært på DR-programmet ”Rigtige mænd”:
”Det at få jern på viser, at du er klar på reproduktion, og det er klart et sundhedstegn. At holde øje med, hvor ofte du har morgen-erektion er et rigtig godt pejlemærke i forhold til din sundhedstilstand.”
Cigarettens indhold
Cigaretrøgens indhold
Der findes over 4000 forskellige stoffer og kemiske forbindelser i cigaretrøg. Her er et udvalg:
- Acetone – findes i neglelakfjerner
- Eddikesyre – ingrediens i hårfarve
- Ammoniak – findes i diverse rensningsprodukter
- Arsen – anvendes i rottegift
- Benzen – findes i gummi, cement
- Butan – anvendes i lightergas
- Cadmium – aktivt komponent i batterisyre
- Kulilte – en stor del af bilers udstødningsgas
- Formaldehyd – balsameringvæske
- Hexamin – findes i barbecue lightergas
- Bly – anvendes i batterier
- Naphthalen – en ingrediens i mølkugler
- Metanol – en hovedbestanddel i raketbrændstof
- Nikotin – anvendes som insektgift.
- Tar – materiale til brolægning og veje
- Toluen – anvendes til fremstilling af maling, beskadiger hjernecellerne
Drop smøgen
Tobaksrøg irriterer slimhinderne i næse og svælg, giver svie i øjnene, kløe i halsen, hæshed, hoste og hovedpine. Det går både ud over rygere og ikke-rygere. Rygere har ofte dårlig ånde. De får dårligere lugte- og smagssans og gule tænder. For mænd kan det give rejsningsproblemer.
Er du ryger?
- Er du mandlig ryger, øges risikoen for impotens. En rejsning kræver ca. 20 gange mere blod i penis. Rygningen angriber blodomløbet, der efterhånden kalker til.
- Tobakstjæren ødelægger rensesystemet i dit luftrør, og cigarettens kræftfremkaldende tjære får adgang til din strube, dit svælg og dine lunger.
- Flere tusinde stoffer kommer ned i dine lunger, der med tiden gør lungernes små tynde luftblærer stive og ødelagte. Skaderne medfører ofte sygdommen KOL. Tjære er kræftfremkaldende og øger risikoen for lungekræft dramatisk.
- Nikotinen og kulilte får pulsen til at stige. Dit hjerte kommer på overarbejde og blodtrykket stiger. Hjertet skal arbejde hårdere for at få den samme mængde ilt transporteret rundt i kroppens celler.
- Dine små blodkar omkring hjertet forkalker. Det bliver sværere for ilten at nå hjertet. Du risikerer at få blodprop - og i værste fald hjertestop.
- Kulilten løber rundt i hele kredsløbet og forkalker dine blodårer. Kulilte gør det sværere for blodet at optage den nødvendige ilt.
- Din kondi bliver også dårligere.
- Du får grå og kedelig hud. Nikotinen får de små blodkar i blodårerne til at trække sig sammen, og der kommer mindre blod ud til hudens yderste lag. Du får en lavere hudtemperatur.
- Nikotin er en nervegift, der påvirker dit centralnervesystem. Det betyder, at hjernen bliver dårligere til at reagere på kroppens signaler, f.eks. sult og træthed.