Nudging_fakta
Nudging
Nudging handler om at få folk til at ændre adfærd. Vi har svært ved, at gøre det rigtige, selv om vi har den viden, vi behøver.
Vi ved godt, at vi skal dyrke motion, spise sundt og vi ikke må ikke smide affald på gaderne. Vi vil gerne gøre det rigtige og har intentioner om, at følge de mange råd.
Men ofte bliver det ved intentionen. Der er stadig affald på gaderne og vi lever ofte usundt. Der er altid så meget, vi skal tage stilling til.
Nudging er et kærligt puf i den rigtige retning. Fx grønne fodspor der fører hen til skraldespanden.
Hvad er cool?
Det er cool at dyrke parkour, det er cool at køre mountainbike på de vildeste strækninger. Det er cool at gøre noget, de fleste andre ikke gør eller tør. Det er cool at bryde grænser.
Det der er cool, kan blive til mode og norm. Det mærkelige ved cool er, at det både kan være positivt og negativt. Du bliver inspireret af dine venner til at træne, fordi det er cool, når din veninde uploader et billede efter et maraton. Du begynder måske at ryge, fordi alle dine venner gør det. Det er ikke altid nemt at afgøre, hvad der er cool, når man bare følger med strømmen. Følger du bare med?
Mange iscenesætter sig selv på de sociale medier. Er det cool? Du ser billeder af det ”perfekte” liv, som dine venner og dem du følger uploader for at vise, hvor cool de er.