Sundhedsvaner på jobbet

APV

APV

Arbejdspladsen er underlagt nogle arbejdsmiljøregler. Den skal løbende gennemføre arbejdsmiljøvurderinger (APV), der beskriver arbejdspladsens miljøproblemer og opstiller handlingsplaner til at løse dem.

Rygning og job

Rygning og job

Kommer det under jobsamtalen frem, at du ryger, kan det være skyld i, at du ikke får jobbet. En ny undersøgelse viser nemlig, at syv procent af de danske chefer har fravalgt egnede kandidater, fordi de røg.

Kilde:
Berlingske Business på baggrund af en undersøgelse, foretaget af Ledernes Hovedorganisation, 2005

Hvad koster en ryger?

Hvad koster en ryger?

En svensk beregning viser, at en storrygende medarbejder koster arbejdsgiveren cirka 45.000 svenske kroner om året. Det svarer til cirka 36.000 danske kr. i 2010.

Sundhedsvaner på jobbet

Jobbene hænger ikke på træerne. Når du skal have en praktikplads eller et job, skal du være aktiv. Du skal være dygtig til dit fag.

Men du skal også have det ekstra i dig, som mental og fysisk sundhed giver. Selvtillid, god form, ingen rygelugt fra din krop. Med andre ord: Du skal være i kampform. Det begrænser dine sygedage og styrker din arbejdsglæde. Det vil arbejdsgiveren bemærke.

Hjælp din arbejdsgiver med at skabe et godt og sundt arbejdsmiljø i virksomheden. Deltag i APV-arbejdet og kom med forslag til, hvordan I hele tiden kan forbedre arbejdsmiljøet.

Rygning er blevet en dårlig sag, også på arbejdspladsen. Det er ikke et brud på diskriminationsloven, hvis din kommende arbejdsgiver spørger dig, om du ryger. Det sker faktisk, og det kan være afgørende for, om du får jobbet.