Dine lunger - dit valg

Tema: 
Dine lunger - dit valg

Dine Lunger – dit valg!

Du bliver det, du gør. Du er med til skabe dig selv.

Omverdenen påvirker dig til at leve, som du gør fx i forhold til træning, mad- og tøjstil og sundhed. Du er også selv med til at påvirke din omverden.

Du brander dig selv gennem din livsstil og dine valg, har betydning for dit liv.

Men det vigtigste for dig er, at du tænker over, hvad der betyder noget for dig, træffer et valg og tør stå ved det.

 

Dine valg - LÆS

Dine valg

Du træffer hele tiden beslutninger, som har betydning for din sundhed. Skal jeg cykle i skole eller tage bussen? Hvad skal jeg spise? Skal jeg prøve at ryge?

Nogle beslutninger tænker du meget over, mens andre i højere grad er styret af dine vaner.

Dine beslutninger og vaner afgør, hvilke risikofaktorer du bliver udsat for. Risikofaktorer er påvirkninger, som øger risikoen for sygdom eller dårligt helbred.

Hvad gør risikofaktorerne egentlig ved kroppen? Hvorfor er motion sundt og luftforurening skadeligt? Prøv at overveje hvilke risikofaktorer, du er udsat for. Tænker du over, hvad du udsætter din krop for i hverdagen?

Du har et ansvar for din egen sundhed. Du tager aktivt beslutninger om, hvad du vil spise, om du vil ryge, og om du vil dyrke motion.

Men samfundet har også et ansvar. Mennesker omkring dig har et ansvar for, at du ikke indånder luft forurenet af rygning. Politikerne har et ansvar for at trafikforurening i storbyer bliver minimeret.

Hvad kan du og samfundet gøre for at mindske påvirkningen fra risikofaktorer? Er du bevidst om hvilke risikofaktorer, der er i din hverdag? Og hvad gør risikofaktorerne egentlig ved din krop?

Hvad er cool? - LÆS

Nudging_fakta

Nudging

Nudging handler om at få folk til at ændre adfærd. Vi har svært ved, at gøre det rigtige, selv om vi har den viden, vi behøver.

Vi ved godt, at vi skal dyrke motion, spise sundt og vi ikke må ikke smide affald på gaderne. Vi vil gerne gøre det rigtige og har intentioner om, at følge de mange råd.

Men ofte bliver det ved intentionen. Der er stadig affald på gaderne og vi lever ofte usundt. Der er altid så meget, vi skal tage stilling til.

Nudging er et kærligt puf i den rigtige retning. Fx grønne fodspor der fører hen til skraldespanden.

Hvad er cool?

Det er cool at dyrke parkour, det er cool at køre mountainbike på de vildeste strækninger. Det er cool at gøre noget, de fleste andre ikke gør eller tør. Det er cool at bryde grænser.

Det der er cool, kan blive til mode og norm. Det mærkelige ved cool er, at det både kan være positivt og negativt. Du bliver inspireret af dine venner til at træne, fordi det er cool, når din veninde uploader et billede  efter et maraton. Du begynder måske at ryge, fordi alle dine venner gør det. Det er ikke altid nemt at afgøre, hvad der er cool, når man bare følger med strømmen. Følger du bare med?

Mange iscenesætter sig selv på de sociale medier. Er det cool?  Du ser billeder af det ”perfekte” liv, som dine venner og dem du følger uploader for at vise, hvor cool de er. 

Flertalsmisforståelser
Mennesket er et socialt væsen, som følger hvad andre gør – eller som de tror andre gør. Det kan få dig til at ændre din adfærd, fordi du gerne vil leve op til, hvad du tror, dine venner gør. Du kan fx springe bungee jump, fordi du tror din bedste ven vil gøre, selvom du måske ikke tør. Nogle gange gør du ting, fordi du tror, dine venner ville gøre det samme. Det kaldes flertalsmisforståelser. Flertalsmisforståelser er, når du gør noget, du tror, andre ville gøre, fx hvis du drikker flere øl, end du har lyst til, når du er i byen, fordi du tror, din bedste ven har drukket flere øl. Flertalsmisforståelser opstår, fordi du handler ud fra, hvad du tror og ikke ud fra, hvad du ved. Det kan være pinligt at spørge din ven, hvor mange øl han har drukket, så i stedet bestiller du en mere for at have drukket det samme som ham – tror du. Du træffer dine valg uden helt at vide, hvad virkeligheden er!

Identitet

Brand og branding

Brand, branding

Amerikansk for ’brændemærkning’. Amerikanske cowboys brændemærkede tidligere deres kvæg.

At brande et produkt betyder, at producenten knytter symboler og associationer til produktet, så det adskiller sig fra andre lignende produkter.

Identitet

Du bliver det du gør. Du skaber dig selv. Måske tænker du ikke nærmere over det, men alle dine valg påvirker din omverdens opfattelse af dig. Du brander dig selv gennem din livsstil.

Du definerer dig selv ud fra dit forbrug, tøjstil, uddannelse og de fællesskaber du hører til. Du skaber din identitet ud fra de valg du træffer.

Noget af din identitet har du med fra dine forældre og de traditioner du er født ind i fx dit køn, du bor i Danmark, det gør dig anderledes end hvis du boede i Australien. 

Det kan være svært at træffe valg omkring dit liv og skabe din identitet. Du skal selv vælge uddannelse, hvordan vælger du den rigtige for dig? Nogle af valgene træffer du ud fra rutiner fx adfærd, tøj- og spisevaner, men du har altid mulighed for at ændre dine valg og dine vaner.

Din identitet er aldrig helt færdigskabt, fordi du træffer nye valg hele livet. Du bliver påvirket af omverdenen fx medier og din omgangskreds. Din identitet giver dig en livsfortælling gennem dine valg og dine erfaringer. 

Kilde: Liv i Lungerne.dk

Hvem har indflydelse - LÆS

Retoriske appelformer

Retoriske appelformer

Reklamer bruger retoriske appelformer til at overbevise forbrugeren.
Der er tre typer:
  • Logos. Reklamen præsenterer produktet med produktoplysninger, der appellerer til forbrugerens fornuft, fx: Løbedragten er svedabsorberende, uret er vandtæt, motionsprogrammet bygger på nyeste forskning
  • Etos. Reklamen præsenterer produktet i en ramme af ærlighed og etik. Firmaet er til at stole på, og produktet er i orden, fx: Udstyret er lavet af 100% genanvendelige materialer, firmaet har 50 års erfaring inden for området, godkendt af sundhedsstyrelsen
  • Patos. Reklamen appellerer til forbrugerens følelser. Produktet tilknyttes værdier, som forbrugeren føler noget særligt for, fx: Fællesskab, glæde, selvfølelse, sex, coolness

Hvem har indflydelse?

Vi lever i en mediekultur.
 
Medierne er vigtige for vores identitetsdannelse og opfattelse af os selv. Vi orienterer os om verden via medier. Sociale medier og reklamer viser os, hvordan verden kan være. De er et spejl for vores drømme, ønsker og behov.
 
Medierne fortæller om sundhed og har ofte fokus på kroppen. 
 
Vi følger trends og mode. Reklamernes verden viser forskellige livsstile og rollemodeller, som vi gerne vil ligne.  Reklamer skal øge salget af et produkt ved at fange dine interesser og ramme dine behov.
 
Har du et behov, mangler du noget. Vi skelner mellem tre typer af behov:
Dine basale behov handler om overlevelse: bolig, mad og tøj
Dine praktiske behov letter din dagligdag: transport, kommunikation og indretning
Dine symbolske behov udvikler din identitet: livsstil, fællesskab og selvfølelse
 
Et produkt kan godt opfylde alle tre behov. De symbolske behov har størst værdi. Her har reklamerne bedst mulighed for at overtale dig til at købe deres produkt.
 
En fitness reklame fortæller ikke, at du skal dyrke motion for at overleve, men at fitness gør dig gladere, smukkere og øger din selvfølelse.
 
Vi kender ikke vores symbolske behov præcist. Det udnytter reklamerne. De fænger og viser os, hvad vi ikke ved, vi har behov for. Vi spejler os i deres verden og finder nye elementer, vi kan knytte til vores identitet og selvfølelse. Reklamer viser produktet i en bestemt livsstil, der vil opfylde dine symbolske behov for at være en bestemt type, være cool, moderne, smart, ung eller bare glad og lykkelig.
 
Reklamerne forfører forbrugeren gennem brug af retoriske appelformer. De taler til vores følelser og identitet (patos), de fremstår troværdige (etos), eller de taler til forbrugerens fornuft (logos). De retoriske appelformer kan ses i billede, film, grafik og selve teksten.
 

Mental sundhed

Mental sundhed - FAKTA

Mental sundhed

Sundhedsstyrelsen tager udgangspunkt i WHO’s opfattelse af mental sundhed som en tilstand af trivsel, hvor individet kan udfolde sine evner, kan håndtere dagligdags udfordringer og stress, samt indgå i fællesskaber med andre mennesker.

Mental sundhed har to dimensioner:

  • Oplevelse: At opleve at have det godt, at være overvejende glad, i godt humør og tilfreds med livet.
  • Funktion: At kunne klare dagligdags gøremål, som fx at købe ind, lave mad, gå på arbejde eller i skole, indgå i sociale relationer og at kunne håndtere de forskellige udfordringer, som en almindelig dagligdag kan byde på.

(kilde: Forebyggelsespakke: Mental sundhed, Sundhedsstyrelsen 2012)

Et godt åndedræt - FAKTA

Et godt åndedræt

  • Fungerer som dit indre brusebad, hvor affaldsstoffer renses ud, og ny næring sendes rundt via den øgede blodcirkulation samt massage af organerne for hvert eneste åndedrag.
  • Virker som en sprøjte, der sender energi rundt i kroppen og ilt ud til hver eneste lille celle – cellerne lever af ilt som det vigtigste næringsstof.
  • Giver ro til natten og fungerer som den bedste sovepille, du kunne ønske dig.
  • Virker yderst afstressende for både krop og sind. Nedsætter helt konkret udskillelsen af stresshormon.
  • Virker yderst positivt på tanker, følelser og kropsbevidsthed - ja sågar angst og depressions-dæmpende.

(Kilde: Lotte Paarup, fysioterapeut, Åndedrættet.nu )

Mental sundhed

Hvordan har du det i dag? Er du forkølet, har du ondt i benet, har du hovedpine? Er du stresset, træt eller ked af det?

Din sundhed gælder både din fysik og din psykiske eller mentale tilstand. Det er ofte nemmere at svare på spørgsmål om din fysiske sundhed end om din mentale sundhed. Et brækket ben ved vi hvad er, men stress kan være sværere at forklare.

Mental sundhed handler også om, hvordan du har det indeni, at være den du er og at turde stå ved og acceptere sig selv. Det er vigtigt at have selvtillid - at tro på, at du kan, have selvværd - at kunne lide sig selv. Det er byggestenene til den mentale sundhed. Balance skaber overskud, men det er ikke altid sådan, vi har det.

Stress og depression påvirker kroppen. Man trækker vejret overfladisk, kroppen får ikke nok ilt og man sover dårligt om natten. Både det fysiske og mentale velvære bliver påvirket. Der er en fin balance mellem det psykiske velvære og kroppens fysik.

Danske undersøgelser viser, at mange unge i dag er i mental ubalance. De føler sig trætte, stressede, og de har tit hovedpine og svært ved at falde i søvn. Undersøgelser viser, at mange unge mennesker ryger pga. stress.

Vi reagerer på forskellige måder, når vi er stressede. Nogle løber en tur, hører musik, snakker med en kammerat, og andre tænder en smøg. Hvad gør du?

Drop smøgen

Sundhed og rejsning

Benhård fakta:

Der en stærk sammenhæng mellem en mands sundhedsniveau og hans evne til at få rejsning.

Jacob Søndergaard, coach for eliteidrætsudøvere og vært på DR-programmet ”Rigtige mænd”:

Det at få jern på viser, at du er klar på reproduktion, og det er klart et sundhedstegn. At holde øje med, hvor ofte du har morgen-erektion er et rigtig godt pejlemærke i forhold til din sundhedstilstand.”

Cigarettens indhold

Cigaretrøgens indhold

Der findes over 4000 forskellige stoffer og kemiske forbindelser i cigaretrøg. Her er et udvalg:

  • Acetone – findes i neglelakfjerner
  • Eddikesyre – ingrediens i hårfarve
  • Ammoniak – findes i diverse rensningsprodukter
  • Arsen – anvendes i rottegift
  • Benzen – findes i gummi, cement
  • Butan – anvendes i lightergas
  • Cadmium – aktivt komponent i batterisyre
  • Kulilte – en stor del af bilers udstødningsgas
  • Formaldehyd – balsameringvæske
  • Hexamin – findes i barbecue lightergas
  • Bly – anvendes i batterier
  • Naphthalen – en ingrediens i mølkugler
  • Metanol – en hovedbestanddel i raketbrændstof
  • Nikotin – anvendes som insektgift.
  • Tar – materiale til brolægning og veje
  • Toluen – anvendes til fremstilling af maling, beskadiger hjernecellerne

Drop smøgen

Tobaksrøg irriterer slimhinderne i næse og svælg, giver svie i øjnene, kløe i halsen, hæshed, hoste og hovedpine. Det går både ud over rygere og ikke-rygere. Rygere har ofte dårlig ånde. De får dårligere lugte- og smagssans og gule tænder. For mænd kan det give rejsningsproblemer.

Er du ryger?

  • Er du mandlig ryger, øges risikoen for impotens. En rejsning kræver ca. 20 gange mere blod i penis. Rygningen angriber blodomløbet, der efterhånden kalker til.
  • Tobakstjæren ødelægger rensesystemet i dit luftrør, og cigarettens kræftfremkaldende tjære får adgang til din strube, dit svælg og dine lunger.
  • Flere tusinde stoffer kommer ned i dine lunger, der med tiden gør lungernes små tynde luftblærer stive og ødelagte. Skaderne medfører ofte sygdommen KOL. Tjære er kræftfremkaldende og øger risikoen for lungekræft dramatisk.
  • Nikotinen og kulilte får pulsen til at stige. Dit hjerte kommer på overarbejde og blodtrykket stiger. Hjertet skal arbejde hårdere for at få den samme mængde ilt transporteret rundt i kroppens celler.
  • Dine små blodkar omkring hjertet forkalker. Det bliver sværere for ilten at nå hjertet. Du risikerer at få blodprop - og i værste fald hjertestop.
  • Kulilten løber rundt i hele kredsløbet og forkalker dine blodårer. Kulilte gør det sværere for blodet at optage den nødvendige ilt.
  • Din kondi bliver også dårligere.
  • Du får grå og kedelig hud. Nikotinen får de små blodkar i blodårerne til at trække sig sammen, og der kommer mindre blod ud til hudens yderste lag. Du får en lavere hudtemperatur.
  • Nikotin er en nervegift, der påvirker dit centralnervesystem. Det betyder, at hjernen bliver dårligere til at reagere på kroppens signaler, f.eks. sult og træthed. 
Indhold i cigaretter

Mærk dit rygestop

STOPLINIEN

Hvordan kan du stoppe med at ryge?

Find svaret på STOPLINIEN.

Du kan også teste din motivation for at stoppe og om du er afhængig af tobakken.

Mærk dit rygestop

Se Sundhedsstyrelsens  liste med mærkbare forbedringer i kroppen, du kan opleve, hvis du igangsætter et rygestop.

Prøv et rygestop i resten af dit skoleforløb. Sammenlign din oplevelse af helbred med Sundhedsstyrelsens beskrivelse.

Kilde: Sundhedsstyrelsen