Lunger i funktion

Tema: 
Lunger i funktion

Lunger i funktion

Lungerne er altid på arbejde. Også når du sover. Det sker bare. Du ånder ind og ud ca. 20.000 gange om dagen.

Hvis du ved, hvordan dine lunger fungerer, kan du passe bedre på dem. Lungerne skal holde fra vugge til grav. Derfor skal du forebygge skader og arbejde aktivt for dine lunger. Også når du er på arbejde.

Vejrtrækningen er ikke noget, vi almindeligvis tænker over. Undtagen, hvis vejrtrækningen ikke fungerer.

 

 

Pas på dine lunger

Pas på dine lunger

Lungemediciner Howraman Meteran fortæller, hvorfor det er vigtigt at passe på sine lunger. Se med herunder:

Lungefunktion

Lungernes størrelse

Lungernes størrelse

Hvert minut fyldes dine lunger med 5-6 liter luft. Lungernes overflade  ville dække ca. 80 – 120 m2, hvis de blev bredt ud. Det svarer til en halv tennisbane. Den store overflade er nødvendig for, at du kan optage ilt til din krops mange celler.

Folder du to KOL-syge lunger ud, fylder de en bordtennisbane. De syge lunger er hule og stive og har en mindre overflade. Der er mindre plads til at optage ilt.

Cellerne spiser ilt

Man siger: Et menneske kan klare sig uden mad i tre måneder, uden vand i tre dage, men kun i tre minutter uden ilt. Normalt tænker vi ikke så meget over vores vejrtrækning, selvom vi bruger den hele tiden. Men åndedrættet er uden diskussion kroppens vigtigste prioritet.
Lotte Paarup, fysioterapeut

Lungefunktion

Kroppen kræver en konstant forsyning af ilt. Uden ilt vil kropscellerne kun overleve få minutter. Hjernecellerne begynder at dø efter 2-3 minutter.

Du trækker vejret 12–16 gange i minuttet, når du er i hvile. Dine lunger sender ilt ud i blodet, når du ånder ind. Blodet bruges også til at fjerne cellernes affaldsstof kuldioxid. Kuldioxid transporteres tilbage til lungerne og ledes ud af kroppen med udåndingsluften.

Når du har fysisk krævende arbejde, skal dine lunger yde mere. Du bevæger dig mere, og det kræver mere ilt.

Der er også risici. Din arbejdsplads kan være forurenet, og måske ryger du en cigaret i pausen udenfor med kollegerne. Det er usundt. Det formindsker din lungefunktion.

 

Træk vejret

Et godt åndedræt

Et godt åndedræt:

  • forøger din lungekapacitet, så du har langt større motorkraft til fysisk udfoldelse
  • giver færre muskelspændinger, bedre kropsholdning og virker meget positivt på hovedpine
  • styrker hjertet, som masseres og stimuleres ved hvert eneste åndedrag

(Kilde: Lotte Paarup, fysioterapeut, Åndedrættet.nu )

Træk vejret

Lungernes vigtigste opgave er at sørge for, at der kommer tilstrækkeligt med ilt ud i blodet og at fjerne affaldsstoffet kuldioxid.

Denne udveksling sker gennem vejrtrækningen, der består af to processer – indånding og udånding.

  • Indåndingen (inspirationen) styres aktivt af musklerne
    Vejrtrækningsmusklerne i mellemgulvet og brystvæggen udvider lungerne, der skaber et undertryk, som trækker luft ned i lungerne.

    Prøv selv at trække vejret ned i lungerne med forskellig kraft og dybde og mærk, hvordan musklerne i mave og omkring ribben arbejder med. Hold evt. hånden på maven samtidig og mærk, hvordan maven bevæger sig.
     
  • Udåndingen (eksspirationen) er inaktiv, elastisk uden muskelstyring
    Udåndingen foregår ved, at musklerne slapper af, brystkassen og lungerne formindskes og skaber et overtryk, og derved presses luften ud af lungerne. Lidt ligesom når man puster en ballon op og slipper luften ud igen.

    Prøv selv at trække vejret helt ind (så meget du kan), hold vejret et par sekunder og slip så luften ud. Du kan mærke, hvordan det sker helt automatisk, uden at du behøver at bruge musklerne.


​Lungerne er en del af et kredsløb. Hjertet pumper blodet rundt i kroppen bl.a. forbi lungerne.
Når blodet kommer forbi lungerne, sker udvekslingen mellem ilt (O2) og kuldioxid (CO2).
Ilten bliver transporteret rundt til musklerne og kuldioxiden ”afleveres” i lungerne.
Kroppen skiller sig derefter af med kuldioxiden gennem udåndingen.

Pust liv i lungerne

Lungerne på overarbejde

Lungerne på overarbejde

  • Pust en ballon op med munden på almindelig vis.
  • Prøv derefter at puste ballonen op gennem et tyndt sugerør.

Når du puster ballonen op med sugerøret, skal du anstrenge dig mere. Det svarer til at trække vejret med en kronisk lungesygdom som fx astma eller KOL.

Pust liv i lungerne

At trække vejret rigtigt burde være en enkel og naturlig handling, men det er det overraskende nok ikke. De fleste af os trækker ikke vejret ordentligt; og sagen er den, at vi har gjort det forkert i så lang tid, at vi ikke længere ved , hvordan man trækker vejret rigtigt.

Vi har narret os selv til at tro, at vi trækker vejret, selvom vi faktisk holder alt tilbage – vi suger luft ind, men vi trækker vejret i brystet i stedet for dybt ned til maven. Dette gælder især mange kvinder, der ”suger maven ind” i et forsøg på at se tyndere ud. Resultatet er alvorlige indvirkninger på vores evne til at trække vejret og bruge åndedrættet naturligt.

Overfladisk og forkert vejrtrækning frarøver din krop for ilt og energi, hvilket resulterer i, at din legemlige organisme fungerer dårligt: fordøjelsen, åndedrættet, kirtlerne, kredsløbet og nervesystemerne.

Men ved at trække vejret rigtigt vil du forhøje din livskvalitet, forbedre din fysiske og mentale tilstand, øge din koncentrationsevne, og det vil samtidig hjælpe dig med at blive bedre til at slappe af og mindske dit stressniveau. 

Hvordan trækker du vejret rigtigt?

Træk vejret ind og ud gennem næsen. Din vejrtrækning skal være dyb, langsom, rytmisk og afslappet - aldrig forceret. Husk at mærke efter, om din mave udvider sig, når du laver en indånding. På den måde sikrer du dig nemlig at mellemgulvet blive sænket og trækker luft ned i dine lunger.

Det ses ofte, at folk ikke trækker vejret fuldt, men derimod har en overfladisk vejrtrækning, der sidder højt i brystkassen. For at give dig et indtryk af, om du trækker vejret rigtigt, kan du lægge din hånd på din mave. Du skulle gerne mærke, at den langsomt og naturligt udvider sig.

Hvis du er usikker på, hvordan du skal trække vejret rigtigt, kan du kigge på et sovende dyr som f.eks. en hund eller kat – eller endnu bedre et spædbarn. Iagttag, hvordan maven hæver og sænker sig; langsomt, naturligt og rytmisk.

Hvis din vejrtrækning ikke kommer dybt ned i maven, men sidder højt i brystkassen, opfatter kroppen vejrtrækningen som et kæmpe stressmoment og aktiverer den sympatiske del af vores nervesystem, der er vores ”løb for livet eller bliv og slås” nervesystem.Når det sympatiske nervesystem er dominerende, ”slukker” kroppen for alle de funktioner, der ikke er akut vigtige såsom fordøjelsen, udskillelse af giftstoffer, produktion af nye celler osv.

Hvis det sympatiske nervesystem er dominerende i længere tid, bliver kroppen bragt i en katabolsk (kropsnedbrydende) tilstand, der står i modsætning til den anabolske (kropsopbyggende) tilstand. Det er det parasympatiske nervesystem, der styrer kroppens opbyggende og regenererende processer, og det er meningen, at det er denne del af vores nervesystem, der skal dominere det meste af tiden. Men hvis vores vejrtrækning altid sidder højt i brystkassen, hvilket bestemt ikke er unormalt, befinder kroppen sig i en konstant stresset tilstand uden mulighed for kunne genopbygge sig selv.

Ved atter at få vejrtrækningen helt ned i maven vil vi få stimuleret det parasympatiske nervesystem og derved få sat kroppen i den opbyggende (anabolske) tilstand.

(kilde: Alun Biggart, alun.dk)

Lungealder

Lungealder

Lungerne er først fuldt udviklet i 25-års alderen. Herefter falder lungefunktionen for alle – raske som syge. En rask 85-årig har fx en lungefunktion, der er halvt så stor som en 20-årig.

Hos lungesyge falder lungefunktionen hurtigere end hos raske. Lungerne ældes før tid. Man kan måle lungefunktionen. Målingen viser lungealderen. Din lungealder vil være ældre end din egen alder, hvis du har en dårlig lungefunktion.

En 50-årig med en lungealder på 100 år har en meget nedsat lungefunktion, mens en lungealder på 40 år hos en 50-årig betyder, at lungerne har bedre kapacitet end hos en gennemsnitlig rask person.

Lungealder er en måde at forklare resultatet af en måling af lungefunktion. Undersøgelser viser, at angivelse af lungealder kan få rygere til lettere at droppe tobakken.

Sammenhæng mellem alder og lungefunktion
Den blå kurve viser lungefunktionens tab på grund af alder. Den gule kurve viser det accelererede tab af funktion hos en person, der ryger. De stiplede kurver viser, hvordan lungefunktionen bliver normal ved rygestop som 45-årig og som 65-årig.

Piv i lungerne

KOL

KOL

Kronisk betyder, at man skal leve med sygdommen resten af livet. Man kan bremse udviklingen i sygdommen, men den forsvinder aldrig helt. Obstruktiv betyder at luftvejene er forsnævrede, så lufttransporten kræver et større arbejde end normalt.

Piv i lungerne

Vejrtrækningen tænker du først på, når den bliver besværlig. Du bliver forpustet og hiver efter vejret. Sygdomme og dårlig kondition påvirker dine lunger.

Lungesygdomme kan være medfødte, eller de kan udvikles senere i livet. Nogle sygdomme kan behandles, andre er kroniske. Nogle kan man dø af, andre må man lære at leve med. Her kan du læse lidt om tre lungesygdomme. 

Astma

Astma er en kronisk betændelsestilstand i lungerne med gentagne anfald af åndenød, hoste eller hvæsende vejrtrækning.

Betændelsestilstanden udløser krampe i luftvejenes ringformede muskler, hævelse af luftvejenes slimhinde og øget udskillelse af slim. De mindre luftveje (bronkierne) forsnævres, og det forhindrer luftens adgang til og fra lungerne. 

Astma kan udløses af arbejdspladsens støv, som man er allergisk overfor, eller som generelt irriterer luftvejene. Astma er arvelig og gør lungerne mere følsomme. Personer med astma tåler ikke røg.

Bronkitis

Akut bronkitis er en ufarlig og forbigående, men plagsom infektion i luftvejene. Den ses især i vinterperioden. Det vigtigste symptom er hoste, som kan fortsætte i 2-4 uger. Infektionen kan skyldes virus eller bakterier, men kræver normalt ikke antibiotisk behandling, da den forsvinder lige så hurtigt med som uden antibiotika. Gentagne tilfælde af akut bronkitis kan være tegn på en underliggende astma eller KOL.

KOL (Kronisk Obstruktiv Lungesygdom)

KOL er en alvorlig lungesygdom, der skyldes, at lungevævet langsomt bliver nedbrudt – oftest på grund af rygning. 80 % af alle tilfælde af KOL skyldes at personen har røget . Når lungevævet bliver ødelagt, taber man lungefunktion, og det bliver sværere at trække vejret.

De vigtigste symptomer er åndenød, hoste og opspyt af slim fra lungerne. I begyndelsen mærker man kun KOL ved fysisk anstrengelse, men alvorlig KOL føles som at trække vejret gennem et sugerør 24 timer i døgnet. Behandlingen består af rygestop, motion og medicin.

KOL er den hyppigste lungesygdom blandt voksne. Det anslås at 440.000 danskere har KOL, men kun halvdelen ved det.  KOL fører til nedsat livskvalitet hos mange mennesker – 6.000 dør af sygdommen hvert år.