Samfund og sundhed

Tema: 
Samfund og sundhed

Samfundets ansvar

Tobak et det eneste fuldt lovlige produkt i fri handel, som dræber halvdelen af brugerne, vel at mærke når det anvendes efter forskrifterne.
Gro Harlem Brundtland, norsk politiker

Samfund og sundhed

Sundhed er skævt fordelt i befolkningen. Vi ved, at sociale faktorer som boligforhold, uddannelseslængde, beskæftigelsesforhold, indkomst og etnicitet har stor indflydelse på helbredet.

Det kaldes for social ulighed i sundhed. Social ulighed i sundhed betyder, at sundhed og sygdom rammer skævt.

 

Er vi alle lige?

Er vi alle lige?

Der er forskel på, hvor gamle vi bliver, og hvor sundt et liv vi har. Her har den biologiske og den sociale arv stor indflydelse.

Sygdomme kan nedarves og påvirke kroppen. Selvom den medicinske viden udvikles, er det ikke alt, der kan behandles.

Sociale forhold og livsvilkår har også indflydelse på livsalder og livskvalitet. Dårlige boligforhold i luftforurenede områder ødelægger din sundhed. Hårdt fysisk arbejde belaster din krop. Dårlig kost, rygning, indtagelse af alkohol og manglende motion har indflydelse på din sundhed.

Nogle af disse levevilkår vælger vi selv. Men der er nok flere vilkår, som har valgt os. Det afgørende er dog, at flere af dem kan vi selv ændre på. Den sociale arv er noget, vi skal arbejde med. Politisk og personligt.

Det er vanskeligere selv at ændre på livsvilkårene. Men du skal vide, at kombinationen af lav uddannelse, dårlige boligforhold, lav indkomst og hårdt fysisk arbejde truer dit helbred. 

Uligheden i sundhed forstærkes af, at man kan købe sig til sundhedsforsikringer, forebyggelse og behandling.

Ulighed i sundhed

Ulighed i sundhed

Brancher
Sundhedsstyrelsen har undersøgt hvilke faggrupper der har størst risiko for at få forskellige sygdomme. Indeks (gennemsnit) er 100. Hvem er i største risiko?
Kilde: Ulighed i sundhed, side 90. Sundhedsstyrelsen og Københavns Universitet 2011
Sundhedsforsikringer
Tabellen viser hvor stor en andel, der har ekstra helbreds- og sundhedsforsikringer fordelt efter uddannelse.
Kilde: Ulighed i sundhed, side 121. Sundhedsstyrelsen og Københavns Universitet 2011

KRAM

KRAM

KRAM- faktorerne: Kost, Rygning, Alkohol og Motion har du selv et ansvar for at ændre.

Vi ved, at de såkaldte KRAM-faktorer er vanebestemte. De opstår i sociale miljøer, og de handler i høj grad om livsstil. Vi ved, at børn og unge som regel begynder at ryge, fordi andre i deres omgangskreds ryger. Det gælder både i forhold til rygning i kammeratgruppen og i hjemmet. Det er et eksempel på en social arv, som vi selv kan være med til at bryde. Ved at ændre livsstil.

Årsager til social ulighed i sundhed
Figuren viser hvordan social ulighed i sundhed opstår. Første boks viser de sociale forskelle i levevilkår. De fører til forskelle i risiko for helbredet (2. boks), der igen medfører sociale forskelle i sundhed og sygdom (3. boks).
Kilde: Finn Breinholt Larsen, Center for Folkesundhed, Region Midt

Hvem har ansvaret?

Hvem har ansvaret?

Er det rimeligt at bestemte befolkningsgrupper lever kortere og er mere syge? Hvad kan samfundet gøre for at mindske den sociale ulighed i sundhed? 

Sundhed er også et spørgsmål om politik.

Politik handler om at prioritere, hvordan samfundet skal indrettes. Skal borgerne sikres størst mulig frihed? Skal vi have et solidarisk samfund, hvor de stærkeste skuldre bærer de tungeste byrder?

Hvem har ansvaret, hvis du lever et usundt liv, der medfører sygdomme og behandling? Hvad kan du kræve som borger af sundhedsvæsenet? Hvad kan det kræve af dig?

Patienterne inddrages i behandlingen. De skal tage et medansvar. Diabetespatienter skal forandre deres kost, overvægtige skal tabe sig og dyrke mere motion, kræftramte skal stoppe med at ryge. Noget for noget.

Sundhedspolitik

Vejen til lighed i sundhed

Vejen til lighed i sundhed

Samfundet kan fremme lighed i sundhed på forskellige måder:

  • Lovgivning om arbejdsmiljø, forbedring af uddannelsestilbud, højere afgift på tobaksvarer, tilskud til sundere kost
  • Vejledninger til de svagest stillede grupper
  • Praktiserende lægers sundhedsfremmende arbejde
  • Sundhedskampagner der opfordrer til at ændre vaner og livsstil
  • Forskning og metodeudvikling

Effekter af rygning

Effekter af rygning

  • Tobaksrygning øger risikoen for at udvikle en lang række sygdomme som fx muskel- og skeletlidelser, hjerte-kar-sygdomme, KOL og kræft.
  • Endvidere kan rygning være med til at forværre symptomerne ved allerede eksisterende sygdomme. Det gælder i forhold til fx diabetes og knogleskørhed.
  • Rygning medfører hvert år mere end 2,5 mio. ekstra kontakter til alment praktiserende læger.
  • Rygning koster hvert år mere end 14.000 danskere livet.
  • Storrygere dør i gennemsnit 8-10 år for tidligt.
  • Sundhedsvæsenets årlige nettoomkostninger relateret til rygning er 3.372 mio. kr.

Kilde: Statens Institut for Folkesundhed

Prisen på sundhed

Prisen på sundhed

  • Astma, allergi og KOL koster hvert år det danske samfund ca. 20 mia. kr. Heraf går næsten 8 mia. kr. årligt til behandling af lungesygdomme.
  • 4-5 mia. kr. går til  lungepatienter for tab af indkomst fordi de ikke kan arbejde længere.
  • En lunge- og allergipatient koster det halve i behandling - og har meget lavere arbejdstab , hvis de bliver fundet og kommer i behandling tidlig fremfor sent.

Kilde: Danmarks Lungeforening

Sundhedspolitik

Politikerne i Folketinget vedtager sundhedslovene, og politikerne i regionsråd og byråd beslutter, hvordan  skattepengene skal fordeles.

Er din sundhed overhovedet en sag for samfundet?

Ja, for der er penge i sundhed. Sygdomsbekæmpelse er samfundets største udgift, så derfor kan der være mange penge at spare ved at forebygge sygdomme.

Sundhedsudgifterne stiger markant. Det er en udfordring. De kan på længere sigt sprænge rammerne for vores velfærd. Antallet af livsstilssygdomme stiger, og antallet af ældre, der har behov for pleje, stiger.

Politik har også på andre områder indflydelse på vores sundhed. Skærpede miljøkrav til brændstofmotorer, alternative energiformer, naturpleje, der inspirerer til motion, boligsanering og bedre arbejdsvilkår er alt sammen tiltag, der forebygger sundhed.

Sundhed på erhvervsskolerne

Ulighed i sundhed - uddannelser

Uddannelser - ulighed i sundhed

  • Der er mere end 5½ gange så mange storrygere blandt danskere med grundskole som højeste uddannelse end blandt personer med lang videregående uddannelse.
  • 73 procent af dagligrygerne i Danmark vil gerne holde op med at ryge.
  • 5 gange så mange med kort uddannelse har et usundt kostmønster i forhold til dem med lang uddannelse
  • 3 gange flere danskere med lang uddannelse er fysisk aktive sammenlignet med personer med kort uddannelse
  • Næsten dobbelt så mange med kort uddannelse er overvægtige sammenlignet med personer med lang uddannelse

Kilde: Hjerteforeningen

Sundhed på erhvervsskolerne

Der er ikke lighed i sundhed på ungdomsuddannelserne. Flere undersøgelser peger nemlig på, at erhvervsskoleelever har et dårligere helbred med større risiko for kroniske lidelser og sygdomme end elever på andre ungdomsuddannelser. Det skyldes blandt andet, at erhvervsskoleelever i gennemsnit ryger mere, drikker mere og dyrker mindre motion og idræt. Det gælder muligvis ikke dig, men det gælder måske mange af dine venner.